Spröd Bulletin – Crunchy Frog Danish Newsletter by by Yebo 23. February 2012

spröd bulletinSHINY DARKLY SIGNET TIL DEN SPRÖDE FRØ
– ungt kød, elektrisk støj og dybt mørke

THEE ATTACKS INDSPILLER NYT ALBUM OG SPILLER LIVE I LONDON
– og tager derefter prompte til USA og Canada

CRUNCHY STARTER LIVE KLUB I LONDON
– Crunchy Club #1 går ned i awten!

Venner! Kendere og elskere af den gode smag! Slå kreds og lån øre. Thi det er gonnok længe siden vi har hærget din inbox. Men det skal det være slut med. Vi har tonsvis af opsparet propaganda, så faktisk kommer der to i rap. 2012 kommer til at være travlt for den spröde frø. Masser af nye plader på vej, men mere om dette i næste bulletin. Denne her skal handle om vores nyeste signing og en masse labre tiltag vi har gang i i hhv. London og USAnis. Værs’go:

SHINY DARKLY SIGNET TIL DEN SPRÖDE FRØ Det var med stor glæde og forventning, at vi stolte som spröde paver i sidste uge kunne annoncere at vi ville signe Shiny Darkly. Og det var endnu federe derefter at faktisk gøre det. Det skete i lørdag efter bandets koncert på KB18. Se en lille fotoreportage af den gode Søren Solkær på Crunchy Bloggen fra koncerten og efterfølgende signingsession.

Shiny Darkly signer

Oliver, Mads, Yebo og Kristoffer, en kontrakt og en flaske panje (Foto: Søren Solkær. Klik på billedet for at se flere...)

Rygtet om det på alle måder meget unge band (medlemmerne er blot 21 år gamle og bandet er under 1 år), spreder sig som en løbeild i den københavnske undergrund i disse måneder, efter bandets første 4 koncerter er blevet spillet på diverse ”under radaren” venues. Shiny Darkly byder på et mørkt, højelektrisk, narkotisk dronende univers, der trækker inspirationer fra især 80’erne og 90’ernes post punk og shoegaze med bands som Joy Division, The Cure, Echo & The Bunnymen og Jesus and The Mary Chain, men også tråde tilbage til bands fra 60’erne og 70’ernes som Velvet Underground, The Stooges og 13th Floor Elevators. Hør 4 exellente demoer på bandets facebook-side (og ”like” dem for vildt).

Ordet om Shiny Darkly nåede i første omgang frem til Crunchys associerede bookingbureau, Bobkat Agency, hvor bandet gerne ville i stald. Det kom de. Så snart at Shiny Darklys musik blev smækket på stereoanlægget på kontoret, var der med det samme bred enighed om, at dette var et band man bestemt burde arbejde med. Efter et par følere var lagt ud til de steder de havde spillet live, og folk der havde set dem, var feedbacken udelukkende positiv.

Samtidig begyndte folkene, der arbejder med Crunchy Frog, at sidde og nikke anerkendende rundt omkring bag computerne. ”Hvem var det nu lige igen vi hører på anlægget? Shiny Darkly?” De 4 demo-numre, som bandet havde fremsendt, kørte nu i ring for 5. gang – uden nogen havde brokket sig eller skiftet musik. Et uhørt fænomen, når der lyttes på demoer på kontoret. Lige så unormalt var det, at Crunchys daglige leder og A&R, Jesper Reginal, samme dag tog kontakt til bandet med henblik på et møde omkring samarbejde.
Det er faktisk sjældent at vi kaster os ud i at signe et band kun baseret på en demo. Shiny Darkly er en af de proverbiale snapse, som der er langt imellem. Utroligt sjældent hører man en demo med et ungt band, der lyder som en plade allerede og hvor man med det samme fænges og forstår, at her er et band, som ikke er bange for at træde i karakter, være sig selv, ved hvad de gør og er skidegode til at gøre det. Jens Benz, som skal indspille deres debut-EP, sagde også efter at han hørte demoerne, at det da allerede lød som om han havde indspillet dem. Igen et rigtigt godt tegn, når det kommer fra så smuk en mand som Benz. Og efter at have mødt drengene i bandet, som i modsætning til deres musik er meget flinke og velopdragne (en modsætning, som vi sætter stor pris på), stod det klart at vi måtte have deres signaturer på en kontrakt, jo før jo senere.

Shiny Darkly

Shiny Darkly

Den omtalte EP – eller muligvis mini-album – bliver som sagt indspillet hos det tidligere PowerSolo-medlem, Jens ”Benz” Søndergård, der står bag fine albums med f.eks. Iceage, Thulebasen og mange andre. Dette vil foregå i marts, og resultatet udkommer på vinyl og digital download i starten af maj omkring Spot-Festivalen. Det bli’r fedt det gør!

I mellemtiden vil Shiny Darkly være at finde rundt omkring på de Købanhavnske live scener, og ikke mindst skal de spille til den første af Crunchys klubaftner i London, som starter i denne uge. Se mere om Crunchy Club nedenfor.

THEE ATTACKS INDSPILLER NYT ALBUM OG SPILLER LIVE I LONDON I disse uger er indspilningerne til Thee Attacks’ længe ventede album 2 gået i gang i det legendariske fuldt analoge Toe Rag Studios i London. Ligesom det var tilfældet med debuten ”That’s Mister Attacks To You” er det igen Liam Watson der sidder bag hans tres old school 8-kanals EMI mixer i producerstolen.

The Attacks

ATX en skummel nattetime i London efter dagens optagelser.
Foto: Jonas Bang

Watson er bedst kendt for at have vundet producergrammyen for The White Stripes’ ”Elephant” album og singlen ”Seven Nation Army”, men han har en lang glorværdig karriere bag sig, som også tæller producercredits for The Kills, Holly Golightly, The Datsuns, The Ettes, Madness, Nic Armstrong, Supergrass og mange mange MANGE flere. f.eks. Thee Attacks. Se billeder fra Toerag da Attacks indspillede debuten. De var så unge og søde. Klik på billedet herunder.

The Attacks@Toe Rag

Liam Watson, Jimmie, Ritchie og Terry Attack. Johnny var vist på lokum lige her.

Som det kan ses af ovenstående er Watson en pilskør og versatil herre, og ambitionerne for Thee Attacks andet album er da også at give bandet en frisk sound, som er væsentlig mere in your face og indfanger bandets velkendte energi og vildskab på livescenen.

Thee Attacks har indspille i Toe Rag i de sidste par uger, og drengene meldingerne derfra har været at det går forrygende. Dog blev der smidt en kæmpe kæp i hjulet i sidste uge da Terry Attack med huj og hast måtte indlægges og få taget sin blindtarm. Her er Det er desværre noget som har gjort at albummet ikke bliver færdigt til den fastsatte tid, men hvad der ikke dræber et album gør det stærkere. Efter ganske få dage i hospitalssengen var Terry tilbage for at høvle soloer ind på skiven. What a trooper. Her ser vi ham i en øm smøgpause under operationen.

Terry goes to townOg der bliver ikke engang tid for Terry til at komme sig efter operationen. Mens stingene stadig holder hans spændstige vom i skak går dette overmennekse frygtløst på scenen med Thee Attacks. Første gig efter indspilningerne er til det førnævnte – og næstnævnte – ”Crunchy Club#1” på spillestedet The Wheelbarrow i Camden, London. Det er sammen med Shiny Darkly og sker som sagt nu på torsdag.

Første stop efter London er SXSW i Austin, Texas og dernæst Canadian Music Week I Toronto, Ontario i marts, hvor sange fra det nye album skal testes af live, og Crunchy Frog vil arbejde på bandets yderligere udbredelse over hele verden. Thee Atacks skal spille omkring8 svedige koncerter på 5 dage i Austin og yderligere ca 4 stk iskolde shows i Toronto. Hårdt arbejde, men der bliver nok også tid til en drink og en pive crack.

CRUNCHY STARTER LIVE KLUB I LONDON Alle I der fanatisk følger med i The Crunchy Frog Blog læser selvfølgelig denne bulletin på en pub i nærheden af Camden i London, for I er jo ovre for at deltage i den første af vores klubaftner på The Wheelbarrow. Under det nærmest guddommeligt inspirerede navn “Crunchy Club” præsenterer vi cirka en gang om måneden spröde bands for den måbende engelske offentlighed.

Crunchy Club # 1

CRUNCHY CLUB #1

Som det snart er hamret ind med 7-tommersøm i nærværende skrift, så er det Thee Attacks og Shiny Darkly der optræde i aften i gode gamle Camden Town. Shiny Darkly hopper let og elegant ind og afløser Lars and The Hands of Light, som egentlig var opreklameret til denne koncert. Lars er i studiet og indspiller sit nye album, og blev nødt til at melde afbud for at holde fokus på dette for menneskeheden vigtige arbejde.

Crunchy Club # 1

Crunchy Club # 1

Det bliver Shiny Darklys første gig uden for landets grænser, ja sågar Københavns bygrænser, men vi er ikke et sekund i tvivl om at de vil tage London med storm.

Når du nu har drukket din pint, så drøn lige ind på fez book og tilmeld dig eventen. Og hvis du først hører om dette fantastiske arrangement nu, så må du meget gerne sprede ordet til alle dine venner (dine fjender sågar) i London. Alle er velkomne og der er fri entré! Klik HER for Facebook.

Næste måned er det The Malpractice og Snake and Jet’s Amazing Bullit Band der spiller op til Crunchy Club#2. Det er den 8. marts. Facebook det HER.

Og nu hvor du drøner for vildt rundt på Facebook, så kig da lige forbi Crunchy Frog og Bobkat Agency og “Like” igennem. Så er du et svin. Et sødt svin.

Vi spammes i næste uge!

CRUNCHY HOG

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s