From the Archives: Spröd Bulletin (you know the drill, only in Danish) (by Rune 25. May 2011)

REMIX-EP FRA THE MALPRACTICE UDE NU
– anklager om sammenhæng med vulkansk aktivitet afvises

CRUNCHY FROG PÅ SPAT 2011
– masser af aarsome action i Awehus i weekenden

THE TREMOLO BEER GUT GIVER DET HELE VÆK
– til 3 eksklusive koncerter i juni

Hej igen dudes og dudettes. Det er ikke længe siden, at vi skrev til jer om vores signing af Apparat Organ Quartet, men mens vi stadig rider på lykkerusen presser et par andre optursbulletiner sig på. Det er bare for fedt at være spröd for tiden. Se selv:

REMIX-EP FRA THE MALPRACTICE UDE NU The Malpractice, eller Malleren, som bandet kalder sig selv (udtales ”Mállååååårn”), udgav jo sidste år et album med titlen ”Tectonics”. En titel der viste sig at blive højaktuel på grund af al den pladetektoniske og geofysiske hurlumhej som er løbet af stablen den seneste tid i Japan. Nu udkom så i fredags den af ”Tectonics” afledte remix-ep ”Tectonic Repercussions”, og Moder Jord kvitterede prompte med et kæmpe vulkanudbrud i Island. Enten har Johannes Gammelsmølf eller Crunchy Frog kræfter som hidtil har været skjult for offentligheden, eller også er der tale om tilfælde. Vi holder på det sidste. Det vil sikkert også være den sikreste strategi når vi bliver sagsøgt af Fukushima-værket og den samlede europæiske flyindustri..Hvor var vi? Nåja, remixene. Det er en slaraffenliste af spændstige navne der har remixet Malpractice. I alt 7 mix af 5 sange. Og når man køber den digitale med de 7 remixes får man gaddamn også de 5 albumtracks med ganske gratis. Remixerne omfatter bl.a. svenske Jenny Wilson, danske Bredvig, fandenivoldske Retard (fra Reptile and Retard), fandens fantastiske Marybell Katastrophy, mystiske Pilsner Jaeger, de avantgardistiske Schweppenhäuser/Thomsen (of Marybell fame) og det anerkendte elektronikum Morten Riis (Beta Satan). Og det er et wild bunch folkens. De tager Johannes sange og løber med i hver sin retning, og kommer alle frem til en unik fortolkning, som er værd at lytte på. Noget kan man endda danse til. Andet kunne være soundtrack til en gyser af Lynch… tryk på coveret herunder og tag en lytter!

”Tectonic Repercussions” er lige nu kun ude på iTunes, men er snart oppe alle de andre steder som er lidt tungere i e-røven. Køb, køb, køb ved at klikke på dette link her!

For alle der skal på Spot Festival den kommende weekend er det vigtigt at I hører Mállåååååårn live på hjemmebane. Kilder meget nær bandet meddeler at de spillede deres lives bedste shows i sidste uge i Tyskland, hvor de bl.a. supportede Friendly Fires. Et inferiørt band ift. Malpractice godt nok, men waddayagannadoo? Læs turdagbogen på Gaffa.dk. Del 1. Del 2.

For de der ikke har hørt The Malpractice, så lad det være sagt med det samme: de sparker seriøs nummi live. Bandet tæller 4/5 af Beta Satan og den lækreste og den ulækreste 1/4 af Marybell Katastrophy. Se spilletiderne i den næstkommende top-nyhed fra den spröde redaktion.

CRUNCHY FROG PÅ SPAT 2011 Det bliver så sprödt så sprödt. Allerede aftenen før selve festivalen spiller Kim and The Cinders en kærkommen koncert efter lang tids stilhed. Dette sker altså torsdag kl 23.00 på Headquarters. Fredag sker der ikke en skid sprödt ud over at vi er at finde i eller nær DUPs bod i garderoben i Musikhuset. Her kan du købe vores seneste vinyler og cd’er formedelst fjollede 100 kroner stykket, og få en talk om løst og fast. Vi skal da også lige nævne, at vores nye bookingagentur, Bobkat, til gengæld har en vis Jenny Wilson på programmet om fredagen i Musikhusets store sal kl 18.25. Not to miss.

Men så går det også løs for alvor.

Lørdag spiller PowerSolo op til samleje og folkeopstand på Officerspladsen kl. 17.00. Derefter vil de lægge sig i deres ilttelte af ægte læder og vente på at gå på scenen til Crunchy Frogs årlige Spot afterparty på in-kroen Sway. Den fest starter ca kl 0,00-dut eller deromkring, og kom tidligt, for der er altid crowded (men det er også sjau udenfor!). Her spiller PowerSolo kl. 0.30 og indtil Johannes Vammelby smider dem af scenen. Han og Marie Højlund kommer nemlig også på Sway og spiller en allerede præ-legendarisk og yderst eksklusiv karaoke-koncert. Dette sker måske kl. 1.30. Tidsplaner er til for at blive grovjusterede, men det er da planen. INDEN da er det nok en del mere realistisk at The Malpractice spiller deres officiele Spot-koncert kl 23.00 på Officerspladsen. Det bliver fedt det hele. Er du forvirret? Forarget? Forbarmet? Få det forkromede overblik her.

Tilmeld dig STRAX vores facebook-event for det dér Sway afterparty. Det er ikke lige så sjovt et event som det virkelige, men giver i hvert fald færre tømmermænd, og det er ikke krop/stop/propumuiigt at komme ind. Tryk på dette link for at gøre som om du kommer. Det er den superkugle trend for tiden. Men kom også i virkeligheden, iggå? Fed! Aarsome!

THE TREMOLO BEER GUT GIVER DET HELE VÆK Eller mere præcist: The Tremolo Beer Gut giver ikke det hele væk. The Tremolo Beer Gut sælger noget. Ikke det hele, og bestemt ikke gratis. Men det er en god deal, og det er et sjældent set syn på dagens live-scener. Efterhånden koster det en bondegård at sidde bag en pille i Parken og høre en mulm genklang af en storskærmsvideo gennem pøbelens prutten. Hvad skete der med value for money? TBG tager konceptet til nye højder ved at tilbyde følgende deal: 1 stk TBG live show – up close and personal, 1 kick arse DJ (Manoj Ramdas i Kbh og Kolding. Kim Kix i Aarhus), 1 gratis bajer, 10 mp3-downloads af bandets live-klassikere og ikke mindst en bona fide vaskeægte Tremolofonisk kortærmet skjorte i lige din størrelse – for kun 150 kroner i forsalg. Jotak fine venner: forsalgsbilletterne kan købes i størrelse Small til XL (bajerne er lige store). Det er da noget af et tilbud. Normalpris 450 kroner. Det betyder en gevinst på 300 kroner for dig og hvis du tager en ven med tjener du 600… I kan godt se fidusen ikk? Alle kan blive sindssygt rige på dette her. Man skulle næsten tro det var ulovligt. Klik på nedenstående e-poster for at få mere info og billet-links på Crunchy Bloggen.

Og så kan det i øvrigt berettes at den længe ventede “Under the Covers With The Tremolo Beer Gut” nu begynder at tage sin endelige form. Der blev indspillet et par nye covers i weekenden og i løbet af den næste måned vil alt materiale ligge klar, så masserne kan få det album de har hungret efter i snart et helt år.

Yep, yep, yep. Det var al infotainment for nu. Hav det for vildt indtil næste ordflom rammer din indbox. Vi fylder lommelærken og sadler op til Spot.

KONDI FROG

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s