From the Archives: Spröd Bulletin Crunchy Frog Newsletter (in Danish only, sorry) (by Yebo 12. May 2011)

APPARAT ORGAN QUARTET ER VORES NYE SIGNING
– Islandsk orgelpower rules!

CRUNCHY FROG BAG NYT BOOKING FIRMA: BOBKAT
– bag enhver cool kat står en spröd frø…

VIND I SEJLENE FOR MALLEREN
– der er alskens guf i Gammelbys frygtede pipeline

Hej venner! Vi lovede før påske at vi ville komme tilbage med store nyheder. Here we go. Læs og forstå!

APPARAT ORGAN QUARTET ER VORES NYE SIGNING Der findes ikke andre orgelkvartetter end Apparat Organ Quartet. I hvert fald ingen med fem medlemmer. Og i hvert fald ingen der på samme tid peger på Kraftwerk og Mötorhead som forbilleder. Hver en tone i AOQ er håndspillet. Hverken sequencere eller computere har været inde over. Bandet spiller, både live og på plade på keyboards fra deres massive samling af antik, analogt maskineri, som omfatter russiske synthezeisere og specialbyggede stueorgler, ARP’s, Farfisas, Hammonds med funktionsfejl, vocoders og forskellige kredsløbs-ændrede Casio og Portasound keyboards. Bandet har sågar en fast aftale med renovationsmyndighederne i Reykjavik, som underretter bandet hver gang de støder på et gammelt orgel, eller keyboard.

Apparat Organ Quartet er som nævnt, på trods af navnet, et 5 personers band: 4 keyboardspillere og 1 trommeslager. Medlemmerne er, trommeslageren Arnar Geir Ómarsson (HAM, Funkstrasse, Rass), den prisvindende filmkomponist og solo artist Jóhann Jóhannsson (HAM), Reykjavik Kirke-organisten Hörður Bragason (Bruni BB, Oxsmá, Júpíters.), Músíkvatur (Bag of Joys), og Úlfur Eldjárn, (Trabant, Kanada).

Apparat Organ Quartet live i Reykjavik.

Nogle gange beskriver AOQ deres musik som ”Maskinel Rock’n’Roll”, og bandets lyd bevæger sig da også mellem dansable floor-fillers og headbangende hymner, alt sammen serveret i en mikstur af elektronika blandet med vocoders og robotstemmer samt hard rock beats garneret med smukke melankolske melodier. AOQ er ikke bange for at lyde som 70’ernes og 80’ernes episke stadion rock, men det er dog altid afstemt med bandets metronomiske Krautrock tilbøjeligheder. Numrene på Pólýfònìa giver meget i tråd med titlen skiftevis reminiscenser om så forskellige synth-influerede bands som Kraftwerk, Daft Punk, bob hund, Jean Michel Jarre, Air, Neu, Tangerine Dream, Stereolab, Beta Satan, superheroes, Vangelis og mange andre. Lyder det skizofrent? Det er det faktisk på ingen måde. Apparat Organ Quartet balancerer sikkert uden at være hverken navlepillende elektro-nørderi eller pompøs effektjageri.

Prøv bare at se lidt live-video her. Der er ikke et backingtrack eller en sequencer i miles omkreds. Det er fa’mer mere rock’n’roll end de fleste rockbands efterhånden.

AOQ udgav deres første album i 2002. Selv om det var en relativt lille udgivelse, modtog albummet entusiastiske anmeldelser og har siden opbygget en gedigen kult, godt hjulpet på vej af deres optræden i PBS tv serien Frontline i USA.
Siden udgivelsen af deres første album har AOQ turneret og spillet på adskillige venues og festivaler i Japan, USA, Rusland og Europa, blandt andet New York´s Central Park Summer Stage. Det tog bandet 8 år at følge op med albummet Pólýfónía, som blev udsendt i slut 2010 til fantastiske anmeldelser i bandets hjemland Island.

Nu signer AOQ en aftale med Crunchy Frog for resten af verden hvor albummet udgives i september 2011. Før sommer udsendes forløbersinglen ”Konami”.

CRUNCHY FROG BAG NYT BOOKING FIRMA: BOBKAT I dag ser et nyt bookingfirma dagens lys. Bobkat Agency er navnet på firmaet, som åbner kontor i både Awehus og Københip. Bobkat forener kræfterne i det nu hedengangne Kubi Booking og vort eget Crunchy Frog – som faktisk i kraft af Mogens nu også har kontor i det jyske – who would have thought?.

Her er lidt mere detljeret info (sopm til forveksling ligner pressemeddelelsen, så undskyld hvis det er en kende tørt… tørt men sprödt):

Forretningsfører i København bliver Jessica Tolf Vulpius som i sit eget firma Kubi Booking har arbejdet med booking og management for bands som superheroes, Jenny Wilson, Junior Senior og mange andre. Vulpius har også arbejdet både som booker for Ideal Bar og Turbinehallerne, samt som konsulent for Crunchy Frog med alt lige fra exploitation til promotion, så det bliver i familien (helt konkret endda, Jessica er gift med Yebo fra Crunchy).

Jessi siger om det nye firma og lukningen af Kubi:
”Jeg har arbejdet tæt sammen med Crunchy Frog gennem 15 år, og med Mogens i hans egenskab af manager for Tiger Tunes, så jeg ser ikke dette som en sørgelig afslutning på Kubi-æraen, men en naturlig og logisk videreførelse og styrkelse af arbejdet med alle mine artister. Det er også rart at se at mine eksisterende samarbejdspartnere har lige så stor entusiasme og forventninger til Bobkat Agency som jeg.”

Det er således både Kubis tidligere artister, som er Bobkats “startkapital” men også nye navne, som for nyligt har indgået aftaler med Bobkat. I forhold til både Kubi og Crunchy Frog er Bobkats artistudvalg noget bredere og rummer ud over regulære rock og popbands også DJs og entertainment artister. Og som udgangspunkt er der tale om et agentur, som med tiden også kan rumme andre former for kunstnere og artister.

I Aarhus er det Mogens Kjeldsen der står ved roret. Moe har i Ramogens Management arbejdet med artister som Tiger Tunes, PowerSolo, I Am Bones og ikke mindst Beta Satan. Han har også været arrangør af koncerter og events bl.a. i Slagtehal 3.

Mogens Kjeldsen om Bobkat:
”Jeg ser det som en stor styrke at Jessi, Crunchy-drengene og jeg har siddet på alle taburetterne inden for bookingbranchen. Jeg selv har været udøvende kunstner og manager og Jessica har både været booker for artister og spillesteder. Dermed kender vi både til branchens udfordringer og muligheder, og vi kan møde både kunstnere og spillesteder i øjenhøjde og med gensidig respekt.”

Bobkat er et dansk firma og skal primært operere herhjemme, men ligesom det er tilfældet med Crunchy Frog er der også blik for udlandet. Både i forbindelse med at booke internationale artister i Danmark og få danske bands ud over landets grænser.

Yebo her fra Crunchy Frog om etableringen af Bobkat Agency:
”Med Jessi og Mogens på holdet – kombineret med vores eget danske og internationale netværk – har vi en kæmpe kontaktflade, som vi gerne vil aktivere, så firmaet kan spænde vidt og give vores konkurrenter kam til deres hår. Dem der har hår. Både Jessica og Mogens er velkendte og respekterede kræfter på den danske musikscene, og deres kredibilitet, gode værdier, fairness og den seriøse, hårdtarbejdende stil skal føres videre i Bobkat Agency. Respekten for artisternes integritet er i højsædet og kombineres med en sund forretningsmæssig indstilling. Vi skal tjene penge, men det skal være med kunstnere som firmaet og de ansatte kan stå inde for og tror på. Uden et vist mål af idealisme giver det ingen mening for os.”

Bobkat-artister inkluderer:

Jenny Wilson (S)
Lars and The Hands of Light (DK)
Sci Fi Skane (S)
The Tremolo Beer Gut (DK/S)
First Floor Power (S)
Snake and Jet’s Amazing Bullit Band (DK)
Revl9n (S)
Blood Music (S)
Money Your Love (DK)

DJ Djuna Barnes (DK)
DJ Playboy Marse (S)
DJ Kim LAS (DK)

Krysters Kartel (DK)
Hr. Skæg og Skattejagtsfabrikken (DK)

Hvad så? Rimeligt spændstigt repertoire n’est-ce pas?

Bobkat tager på Spot Festival, både for at spejde efter nye bands og samarbejdspartnere, og også for at møde branchefolk og kunstnere, og fortælle det glade budskab om at deres nye favoritbookingselskab er kommet for at blive.

En bobcat, eller lynx (latin: lynx rufus), er i øvrigt navnet på den nordamerikanske los. Et lille, listigt, hurtigt, smukt og til tider aggressivt dyr.

Yep! Pas på!

VIND I SEJLENE FOR MALLEREN Se lige den her.

Video teaser for remixes, ny video og alt muligt liret lir.

Og den er god nok med det hele. Næste uge udsender vi remix-EP’en “Tectonic Repercussions” med remixes af Jenny Wilson, Marybell Katastrophy, Retard (fra Reptile and Retard), Morten Riis (Beta Satan), Pilsner Jaeger og andre. Og det er ikke remixere som lægger fingrene imellem. Hot damn! De lækre numre flås fra hinanden, udsættes for lidt af hvert og limes sammen igen. Det er til tider smukt, uhyggelig, ulækkert og groovy. Men ikke kedeligt. Mere om dette i næste uge. Hvor The Malpractice jo også spiller på SPOT 2011. Og også meget mere om alle de spröde koncerter på Spot. Og så’n.

Stay tuned kittens,

FROSTY HAWK

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s