From the Archives: Crunchy Newsletter 18.04.2011 (in Danish only, sorry) (by Yebo 7. May 2011)

PÅSKEN SKYDES IND MED CRUNCHY FROG / CPH PIX FEST I BREMEN
– og som Nephew kunne have sagt det på en god dag: Bremen ligger i København

CRUNCHY FROG PODCAST ER I LUFTEN
– det bedste til dig og dine ører – og der kommer en ny hver måned

SPRÖD MUSIK SYNKRONISERES SOM ALDRIG FØR
– er nu næsten helt synkront

SXSW GIK FEDT
– New York og Austin vil aldrig blive de samme

NY SIGNING PÅ CRUNCHY FROG
– hvem, hvad, hvor?

Kæredeste venner! Årets kristne zombiefest står for døren. Mens vi danser om påsketræet og åbner vore påskegaver sender vi en spröd tanke til Jebus i korset på Langfredag og hans derpå følgende genkomst fra gravens dyb hungrende efter frisk menneskehjerne. Eller hvordan var det nu? Nå i hvert fald har vi fri fra arbejde og skal seriøst på flasken. Og det leder os ganske naturligt videre til:

PÅSKEN SKYDES IND MED CRUNCHY FROG / CPH PIX FEST I BREMEN Godtfolkens, i denne uge kommer weekenden tidligt. Som Nephew kunne have skrevet det på en rigtig rigtig god dag: fredag falder på onsdag. På selve natten før zombiefesten starter holder Crunchy Frog sammen med CPH PIX-festivalen og JBL et gratis arrangement med hele 3 crazysexycool bands fra den spröde fold. Dette sker i Bremen i Nyropsgade 39-41 i Kbh og det sker altså nu på onsdag kl 19.00. Og sørge for at komme til tiden, for første band er på scenen kl 20.

Tjek mere info og tilmeld dig på Facebook i en vis fart:

Aftenens program er The Tremolo Beer Gut, Lars and The Hands of Light og PowerSolo – i nævnte rækkefølge i øvrigt. Den gode André fra JBL har interviewet de tre bands om løst og fast og forventningerne til koncerten.

THE TREMOLO BEER GUT

LARS AND THE HANDS OF LIGHT

POWERSOLO

Duk op. Det koster 0 kroner. Det har du lige råd til.

CRUNCHY FROG PODCAST ER I LUFTEN I samarbejde med – og på opfordring fra – den franske radiostation Euradionantes er vi gået i gang med at lave månedlige podcasts direkte for CF HQ på Kvalmtorvet lige midt i landets trendyste, hippeste og superkugle bydel: V. Ankermand er den gode Andreas “Dre” Nielsen, som til dagligt er Senior VP of Legal Affairs, Illegal Affairs og ikke mindst Romantic Affairs. Det første program havde medstifter, medejer og mediebaron Jesper “Yebo” Reginal som medvært, og her besøgtes PowerSolos releasefest med lækkert multisprogligt interview med de skinnetynde brødre. Lyt til det her!

Det næste var optakt til SXSW-festivalen i Austin Texas, og havde bl.a. Ritche Attack som gæst. Som det kan fornemmes kommer podcastet til at handle om det, der nu lige optager selskabet eller bare Andreas’ syge sind på en månedlig basis. Og så en masse god musik – ny, gammel, spröd, -uspröd… alt godt fra pod’en. Lyt på program #2 her!

Denne måned er vi i øvrigt månedens label på Euradionantes, så lige nu kan der også lægges øre til et interview med pod-head Andreas hvor han indvier publikum i pladeselskab og hans betragtelige livsvisdom. Han har set meget. Lyt her:

SPRÖD MUSIK SYNKRONISERES SOM ALDRIG FØR Hvad hulen skal det betyde? Er det noget med at trommeslageren ikke kan holde rytmen og lige skal justeres? Næ, det er bare pladeselskabsmumbojumbo som betyder at vi får placeret en hulens masse af den gode muzak i diverse film, TV-serier og reklamer. Det er noget vi på Crunchy altid har haft relativt stor fokus på – ikke mindst fordi de bands som vi signer ofte har den her “je ne sais qoui”-kvalitet som bare fungerer rigtigt godt med billeder til. Således har vi allerede i år placeret PowerSolo i en Heineken-reklame, Thee Attacks i en snowboardfilm og en film for The UK Lottery – og senest lavede vi selskabets til dato mest indbringende sync med Snake and Jet’s Amazing Bullit Band for Honda i USA og Canada. Og det er jo ikke alene god promotion, det er ederhugma også gode dollars til både Snake, Jet og den spröde frø. Det kan være at det virker som ren blær, men moralen er at det GODT kan betale sig at lave egensindig og original musik uagtet at det nærmest er umuligt at bestikke pladebutikkerne til at sælge produktet. Plus blær.

SXSW GIK FEDT Som bekendt drog både Thee Attacks og Lars and The Hands of Light til USa for at spille shows i NYC og i Austin, Texas til South by Southwest-festivalen. Det var intet mindre end en fantastisk tur, Efter 3 koncerter i NYC måtte Lars i lommen dog haste hjem da hans ægteviv Catharina nedkom med deres datter en del for tidligt. Ærgerligt at LaTHoL dermed ikke kunne spille de meget imødesete shows i Texas, men hvad gør det når man har en lille Rio Bella i vuggen derhjemme. Tillykke Lalli!

Anderledes gik det så over stok og sten for The Atx, som lige ud talt spillede røven ud af bukserne på alle andre bands på SXSW. De havde 5-6 koncerter på 4 dage og gav den max gas til dem alle. Dette gjorde også at de efter festivalen høstede den ære at være blandt Mojo Magazines “Magnificent SXSW Seven. Ganske enkelt et af de 7 fedeste bands efter Mojos ikke så ydmyge mening.

Der er et utal af fede youtube-clips derude fra disse shows, men her er et fra det danske day party, som Crunchy arrangerede på vegne af MXD og Spot on Denmark.

I slutningen ser man faktisk Yebo fro Crunchy stoppe et ellers kick ass live show med Thee Attacks. SXSW festen vr ud over det begunstiget af bands som Who Made Who, I Got You On Tape og mange andre. En særlig tak skal rettes til Mikkeller og Jester King for at brygge det for fedeste øl til netop denne fest og give det væk i hundredelitervis. Det var sgu en fed fez – Åge Jæger!

Se en lille stemningsreportage her:

NY SIGNING PÅ CRUNCHY FROG Efter påskens ritualer er overståede offentliggør vi vores næste signing. Vi er stadig ved at lægge sidste hånd på kontrakterne så det må desværre vente en uges tid, men det bliver fedt, og I bliver pisseglade. Nej vi kan sgu ikke vente, det er ingen mindre end, nej, det går ikke, det er hybris. OK. Et hint: det er ikke et dansk band… de er 5 i bandet… men det er en kvartet… Think on it. Vi spammes ved efter Påske.

SPUNKY HOG

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s