From the Archives: Spröd Bulletin 23.12.09. Crunchy Newsletter (in Danish) (by Yebo 23. December 2009)

SPRÖDE JULEHILSNER OG ENDNU SPRÖDERE JULEGAVER TIL ALLE!

– sniglyt på LaTHoL og Thee Attacks + genlyt på JuleSoen
CRUNCHY FROG PÅ KUVØSEROV: THEE ATTACKS

– new kids on the crunchy blog!
LARS AND THE HANDS REMIXES AF HOTSHOTZ

– det bliver sgu ikke hottere i vores bog!
THE TBG VISER HVOR SKABET SKAL STÅ I EN U-BÅD

– 3. Crunchy band i Submarine sessions

SPRÖDE JULEHILSNER OG ENDNU SPRÖDERE JULEGAVER TIL ALLE! Ho ho ho og 3 x ho! Så blev det ederhugma jul igen. Hvem skulle have troet det, men klimaet og det hele? Godt at Barack Shawarma nedsteg fra himlene og reddede verden nok engang. Gi’ ham en fredpibe til.

Og á propos fredspibe, så blev vi til Crunchy Frogs årlige julefrokost ganske inspirerede af PowerSolos halvtågede juleryger “Beam Mig Op Jesum” fra sidste år. Frem kom Tremolo Beer Guts røgmaskine, et par lakhatte og en himmelblå rissalamander og så var os hin aften en moderne lipsync-klasikker fød. Tjek den fluxxx ud og kom i den rette julestemning til den næste paragraf.

Velkommen til den førnævnte næste paragraf. Det er her at du – som tak for kritikløst at have købt alt hvad vi udsendte i 2009, for at du stillede til vores 15 års jubilæumsfest og havde gaver med, og endeligt for din grænseløse og vedholdende support, idolisering og afgudsdyrkelse af os, dit ydmyge Crunchy Frog staff – skal have den sprödeste julegave nogensinde!

Så lad det være forkyndt: Hvis du på et tidspunkt i mellemkødsdagene mellem nu og 1.1.2010 trykker på dette link, så skal du få guld, røgelse og myrraskær i mp3-form af følgende kaliber:

Lars and The Hands of Light: “Christmas Comatose” taget fra debut-albummet “The Looking Glass” som udkommer den 25.1.2010

Thee Attacks: “Can You Do It” taget fra debut-albummet, som vi forventer at udgive 12.4.2010.

og ikke mindst:

PowerSolo: “Beam Mig Op Jesus”, soundtracket fra den video tour-de-force, som du just har bevidnet.

Hvis du ikke er glad efter at have hørt disse 3 spröde hits, så bliver du det aldrig.

(NB: Det er en zip-fil du downloader, den skal – som andre julegaver – åbnes for at du kan nyde indholdet).

CRUNCHY FROG PÅ KUVØSEROV: THEE ATTACKS Ja, du studsede måske over at vi går og giver Thee Attacks-numre ud… hvordan kan det være? For hulen, det var fordi vi signede Thee Attacks her for nyligt. Sweeet!

Det fra Aalborg sprungne vidunderband har i 2009 indspillet deres debut-album sammen med über-produceren Liam Watsson (bedst kendt for White Stripes’ “Elephant”-album) i hans 100% old school Toerag Studio i London (samme studio hvor Heavy Trash også har indspillet sange til de seneste 2 albums). Vi har været opmærksomme på Thee Attacks i et års tid eller 2, og set dem live adskillige gange. Vi har set deres materiale udvikle sig, og vi har hørt deres stemmer gå i overgang. OK, det er måske så meget sagt, men faktum er, at selvom drengene er rimeligt spæde, så har de faktisk masser af shows og også et ret fantastisk mini-album på samvittigheden allerede, og nu var det simpelthen på høje juletid at få fat i noget ungt kød.

Thee Attacks kom i stald den 10. december (se blurry signing-foto her) og nu er det bare onwards and upwards. Albummet er mixet og mastret. Videoen optages på den legendariske fisker/stripper-bule Gøglerbåden 2. juledag, og så lukker vi så småt op for godteposen i de første måneder af 2010. Releasen er pt. sat til den 12. april. Nyd indtil da numre fra deres mini-album på deres Myspace og se de smukke unge herrer (+/- en udskiftet trommeslager, deres nye mand er Rune, kendt fra mangen PowerSolo koncert) er på deres video til (den gamle version af) “On The Move”, her:

LARS AND THE HANDS REMIXES AF HOTSHOTZ Mens vi alle går og glæder os til at “The Looking Glass” udkommer den 25. januar, så er der faktisk kommet endnu mere at glæde sig til. Så sent som i dag sendte vi en vinylmaster til prøvetryk. Det drejere sig om en læxi 12-tommer, som udkommer i start februar. Vi har fået lavet intet mindre end suveræne remixes af LaTHoL-hittet “Me Me Me” af så stærke kræfter som Anders Trentemøller, Laid Back og Money Your Love. Trentemøllers remix er allerede blevet spillet en enkelt gang i Ungabunga på P3 – og utallige gange af Trentemøller selv ude i det pulserende natteliv. Laid Back er jo intet mindre end de verdenskendte dansegulvslegendarer bag megahittet “White Horse”. Deres stil er genkendelig og deres take på “Me Me Me” går ganske enkelt lige i pusselankerne. Money Your Love er jo lidt en snyder, da Lars selv er med, men ikke desto mindre har d’Herrer I Lommen og Lavet Af Sand skabt det mest vildtvoksende og respektløse remix af dem alle. Og det rykker.

Glæd Jer til denne release, der på trods af heftigt pres fra det lumre pladeselskab ikke kom til at hedde “12 Inches of Me”. Det er edermamer guffeliguf!

THE TBG VISER HVOR SKABET SKAL STÅ I EN U-BÅD Forhåbentligt har rigtigt mange af Jer allerede frekventeret denne dejlige internetside, hvor gode kræfter som blandt andet ex-Sterling-bassisten Rasmus Bjerre og ex-Crunchy-praktikanten (nu også ex-P3-vært og ex-majorlabeltæve) Mikkel Falk Møller igennem 1/2 års tid har inviteret saucen af dansk rock og pøp ned i en undervandsbåd for at lave de såkaldt Submarine sessions.

I har sikkert allerede nydt LaTHoLs skønne version af “Me Me Me” og PowerSolos pilhamrende sköre aflevering af “Canned Love”. Men nu sættes skabet for alvor på plads af den gamle garde. Som Hr. Bjerre selv sms’ede efter The Tremolo Beer Guts session: “Der er vist ikke længere tvivl om hvem der får guldpalmerne for fedeste subwaysession. Wow”. Nænej. Det er saftsuseme høj bølgegang.

Tremolo

Skål! Godt nytår. Vi spammes ved i 2010!

X-Y FROG!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s