From the Archives: Spröd Bulletin 20.01.10. Crunchy Newsletter (in Danish) (by Yebo 20. January 2010)

18TH DYE KASTER HÅNDKLÆDET I RINGEN
– igen…

LÆNGE LEVE KRIMINALITET!
– PowerSolo signet i USA

KOM OG HJÆLP LARS MED AT SÆTTE SIN BABY I VERDEN
– releaseparty på Drone Bar + DK turné

OG LIDT FRA BLOGGEN
– tjek det op

Hey sprödfolk. Så er der nyt. Både ondt og godt. Men sådan er livet. Specielt i januar. Først lidt af det onde, og så masser af det gode bagefter.

18TH DYE KASTER HÅNDKLÆDET I RINGEN I dag sendte vi følgende pressemeddelelse ud. ØV!

Det er med tungsind at vi må meddele at det legendariske dansk/tyske rockband 18th Dye kaster håndklædet i ringen. Deres 3. album “Amorine Queen” fra 2008 skulle desværre blive bandets svanesang. Det er ikke første gang at 18th Dye går i opløsning. Første gang var i 1996 efter to stilskabende albums og en EP (på Matador, Che og Cloudland Records), 3 John Peel BBC sessions og et hav a memorable koncerter. Efter en lang pause gendannedes de i 2005 for at spille Crunchy Frogs VibraCrunch-festival i Malmö. Denne koncert gav blod på tanden og efter lidt flere koncerter, hvor 90’ernes høje live-niveau blev tangeret og overgået – gik bandet i gang med at skrive nyt materiale. Gruppens efternøler-album genoplivede det kendte, kompakte Dye-univers – og udvidede det med alternative instrumenteringer og en mindre naturalistisk tilgang til studieprocessen. ”Amorine Queen” blev mødt med behørig god kritik og bandet turnerede begge hjemlande og USA, og optrådte på Roskilde Festival. Selvom 18th Dye på den kunstneriske front, både hvad angår indspilninger og live-energi, lovede godt for fremtiden, så oplyser bandet at det er ydre omstændigheder og andre forpligtelser, som er kommet i vejen for at fortsætte som band. Medlemmerne er gode venner og tog beslutningen sammen.

18th Dye skriver – i karakteristisk stil – helt skåret ind til benet:

“Det er ikke længere muligt for os at komponere, skabe og agere som et band.
Vi har derfor besluttet at stoppe nu.

Crunchy Frogs direktør og dye-hard fan, Jesper Reginal, som også producerede “Amorine Queen”:

“Det er et kæmpe tab for vores selskab, og for dansk rock i det hele taget, at 18th Dye vælger at stoppe. Deres betydning for den danske indiescene kan næppe overvurderes. De satte for alvor kompromisløshed, støj, minimalisme og originalitet på dagsordenen herhjemme i 90’erne, og det var en stor ære for os at få muligheden for at arbejde med dem da de gendannedes i 2005. At deres sidste koncert blev spillet til Crunchy Frogs 15-års jubilæumsfest sidste år er også noget som vi føler os meget stolte over. Uden at der dermed er sagt et ondt ord om de andres bands’ præstationer, viste 18th Dye simpelthen alle os andre hvor skabet skal stå. Efter min mening er de ganske enkelt blandt de 5 bedste livebands i verden. På en god dag: Det bedste. Til festen spillede Dye en håndfuld nye sange, som lovede store ting for det planlagte fjerde 18th Dye album, som nu aldrig får set dagens lys. Fandens da også! Og godt ord igen: Det var en fornøjelse at arbejde med bandet, og vi har naturligvis respekt for Piet, Basti og Heikes beslutning. Den har ikke været let at tage. Vi ønsker dem al muligt held og lykke i fremtiden og krydser fingre for en re-reunion 2017.”

18th Dye var – og vil altid være:
Sebastian Büttrich: guitar, vokal
Heike Marie Rädeker: bas, vokal
Piet Breinholm Bendtsen: trommer, vokal

LÆNGE LEVE KRIMINALITET! På en væsentlig mere opløftende note, så skrev vi i sidste uge under på en stor, fed, klam licensaftale med Los Angeles’ farligste outlaw label, Long Live Crime. OK, fair nok: den var A4-formet og ikke specielt tyk, men en deal er en deal! Og den var klam.

Det er naturligvis intet mindre end PowerSolos seneste album BLOODSKINBONES der er tale om. PowerSoen har arbejdet hårdt for den spröde sag i USAnus. De seneste år har de turneret både sammen med Heavy Trash og på egen hånd, og samlet bunkevis af fans. Hvis man stablede dem alle, ville de nederste blive helt mast. Mob Boss Susan Ferris fra LLC har været fan af PowerSolo i årevis, men først nu er der kommet blod på tanden og blæk på papiret.

Bandet rammer igen de amerikanske spillesteder i marts hvor de gerne skal nå hele landet rundt på et par uger. Inden de drager afsted til det forjættede og -kætrede land, skriver de lige nu nye sange til en kommende PowerSolo-plade, som vi forventer at begynde indspilningerne til i en april stykker. Det bliver helt sikkert pilhamrende godt. Men lige nu står den altså stadig på BLOODSKINBONES i lange stive baner.

KOM OG HJÆLP LARS MED AT SÆTTE SIN BABY I VERDEN Så bydes der ind til fez. Releasefez!

På mandag udkommer debut-albummet “The Looking Glass” fra Lars and The Hands of Light, men allerede på lørdag kan du formedelst latterlige 100 kroner i klingende cash mønt faktisk erhverve dig dette banebrydende værk på enten CD eller 180g vinyl + få et par gratis bajere og se bandet live. For godt til at være sandt? Den er bedre end god nok: Det sker på lørdag på Drone Bar (Nørrebrogade 184 i Hovedstaden) fra kl. 20. Der er sniglyt på pladen og bagefter livekoncert med LaTHoL. Det bliver pakket, så kom før din nabo.

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i lyksalighederne, så tøv ikke et øjeblik med at forudbestille albummet på Vibrashop.com. Der shippes allerede fra fredag den 22.1, så med lidt held kan du nyde “The Looking Glass” i dit hyggelige hjem mens vi andre drikker os ned på Drone. Her er link til hhv. vinylen ogCD-versionen.

Lige nu kan du eksklusivt lytte på hele albummet på Soundvenue.com. Her er også en spændende lille gennemgang af sangene skrevet af Lars i Lommen (NB: det er muligvis skrevet i lommen, men formodentlig ikke…)

For et par dage siden offentliggjorde bandet også deres forårsturné. Her er koncerterne i forvendt kronologisk rækkefølge:

5/2 Forbrændingen/Albertslund
6/2 URT Huset/Thisted*
18/2 Studenterhuset/Aalborg*
20/2 Kansas City/Odense*
25/2 Studenterhuset/Århus*
26/2 Fermaten/Herning*
27/2 Kulisselageret/Horsens
5/3 Loppen, KBH*
*) opvarmning og DJ: Kim LAS

OG LIDT FRA BLOGGEN For dem der enten er for dovne eller for travle til at tjekke vores Crunchy Frog Web-log konstant, så skal vi da lige gøre opmærksomme på disse fornøjelige indslag, som alle bør tjekkes efter i detaljen.

HEAVY TRASH PÅ EUROPATURNÉ – og det kan være nok så skønt, når de ikke når til Skandinavien i denne omgang. Faktisk først nok til maj… men imidlertid kan man nyde den lækre samtale mellem Giovanni Spencere og (The Make-Up’s) Ian Svenonius.

http://blog.crunchy.dk/post/Heavy-Trash-hits-Europe.aspx

CHOIR OF YOUNG JANNIS SPILLER FFP I SEATTLE – ikke nok med at COYB leverede et af de smukkeste numre til vores 15-års kompilation “Saluting the Crunchy Frog-a-logue”, så spiller de/han den også live. Bl.a. til en af de legendariske KEXP-sessions i Seattle.

http://www.youtube.com/watch?v=H_TKOIfH6vA&feature=player_embedded

Tjek det ud, og kom tilbage meget meget ofte og se mere lir fra den spröde verden. Man kan vist også abonnere på bloggen, så den selv siger til når der sker noget, men det kan nærværende bulletin-skribent slet ikke lige finde ud af – endsige forklare, så… well, you’re on your own.

Bedre end bedste hilsner,

HONKY TONK FROG

Husk at du kan framelde denne Spröde service og/eller tilmelde dig og dine venner ved at maile til info@crunchy.dk

… og glem aldrig www.crunchy.dk

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s