From the Archives: Spröd Bulletin 17.04.09. Crunchy Newsletter (in Danish) (by Yebo 17. April 2009)

Spröd Bulletin 17.04.2009

SLANGEN OG STRÅLEN SÆTTER FREDSBÅD I SØEN

– nyt forbløffende album fra vidunderduoen på gaden den 20. april

SLARAFFENTUR MED 18TH DYE, POWERSOLO OG SNAKE AND JETS

– Crunchy webloggen sprudler af afslørende updates fra NYC og SXSW

PAUKESALEN HÆRGER PÅ LANDSDÆKKENDE TELEVISION

– og går derefter direkte på landsdækkende turné, og så på hovedet til udlandet

LARS I LOMMEN OF WOLFKIN ARBEJDER PÅ NYE SANGE

– indspilningerne gik i gang i Påsken

DU SKAL UD OG DRIKKE FADØL

– for det er forår, og hvor kan du gøre det? På Dyrehaven til Crisp!

Foråret er kommet! Sommertid gør aftnerne lys. Pigernes kjoler får drengens øjne på stilke og HeyZeus X er sikkert korsfæstet og genopstanden fra de spröde for Gud ved hvilken gang. Med andre ord: fede tider og back to work! Crunchy HQ er klar med dit soundtrack til forsommeren og en god sjat live action til at sætte fut i fejemöget over det ganske danske. Læs og forstå:
SLANGEN OG STRÅLEN SÆTTER FREDSBÅD I SØEN Da Snake and Jet udgav deres debutalbum for 2 år siden var der mange der tænkte: “begynderheld, jaja, legendarisk album men kan de gøre det igen?”. Andre tænkte “Gaddamn det shite er groovy, men nu er det bedste album i verdenshistorien så også lavet. Jeg holder op med at købe plader lige nu!”, mens rigtigt mange tænkte “Jeg går ned og køber den nye med Nephew”. Nu gør Thor og Thomas alle disse tanker til skamme ved at barsle med en overlegen ny skive. Navnet på pladen er: “PEACE BOAT”. Release dato: 20. april. Din opgave: Køb den, dyrk den, elsk den.

Du kan allerede lytte til enkelte numre på bandets egen hjemmeside og P3 har added førstesinglen med den meget rammende titel “Introducing”. Og Soundvenue.com har eksklusivt preview på hele pladen. Du kan i øvrigt få et lille indblik i det spændende cover til pladen, som er udformet som et brætspil på Crunchy Frog Blog. Det er på engelsk, men du har gået i både 7., 8. og 9. klasse, så du klarer nok skærene. Hvis du slet ikke er hooket op på interwebbet, så får du for det første ikke dette nyhedsbrev, men så kan en af dine gode venner fortælle dig, at SAJABB varmer op for de svenske svinske svanse fra bob hund (de er i hvert fald svenske) på deres danske koncerter. Snake og Jet har knoklet hele Påskeferien med at øve de nye sange op og vi er mange der glæder os til at høre alt det nye stuff på et stort stereoanlæg. Her er datoerne:

20/4 Studenterhuset, Aalborg
21/4 Voxhall, Århus
22/4 Vega, København

SLARAFFENTUR MED 18TH DYE, POWERSOLO OG SNAKE AND JETS Det har taget lidt tid at få driblet billederne ud af digikameraet, men langt om længe har Yebo fået uploadet stemningsbilleder og småfilm fra en uges koncerter med 18th Dye, PowerSolo og Snake and Jets i hhv. New York og Austin, Texas under SXSW-festivalen. Hvert band spillede 6 koncerter og eftersom Yebo selv spillede trommer for PowerSolo, er der desværre ikke billeder fra dem alle. Men der er da en hel del interessante highlights: PowerSolo som slæber alle backstagemøbler på scenen mens Snake and Jets spiller koncert i NYC, stilikonet og indiedronningen Heike fra 18th Dye der sporter et par børnejeans på hovedet som fashion statement, Jet der æder Salt Lick BBQ – family style! Og så alle skandalebillederne af Snake i slåskamp med Atombarnet, Sebastian og Kim Kix i homoerotiske situationer og Piet Bendtsen der køber en hat af ægte guld på det sorte marked i Chinatown. Se det hele og mere til på Crunchy Frog Blog.
PAUKESALEN HÆRGER PÅ LANDSDÆKKENDE TELEVISION Fanatiske læsere af Crunchy.dk vil vide, at PowerSolo i den seneste tid har slået sine knogletynde hudfolder på adskillige landsdækkende TV-kanaler. Først ramte de det helt tossede Zulu Late Night-show på TV-ZULU, hvor Kim Kix fik understreget at det altså VAR live, da han under “Busses” knaldede mikrofonen ind i sit knucklehead og dermed fik den i udu resten af sangen. Ikke at han vidste noget om det, eller at en momentant mentalt forstyrret tekniker valgte at skrue ned for Atombarnets guitarsolo stik imod alle aftaler.
Men faddafack, som Detlef Captaina siger: “Shit happens – especially way up Shit Creek!”.
Dernæst kunne PeberSprayen nydes i fulde drag, da de sammen med Diefenbach og White Pony gæstede “Backstage” på DR2 i lørdags. Her spillede de et medley af “Psych Demons” og “Busses” og så var der verdenspremiere på White Pony/PowerSolo-samarbejde “Misery”. Et ederspændsitg track som radiolyttere nok skal få hørt mere til. Kim Kix leverer en god forpint distortet vokal til nummeret som ellers byder på et godt dybt slavekor og Pato Siebenhaars maleriske gangsterrap. Programmet kan dels ses på lige nu på nettet og det genudsendes på DR2 i aften fredag kl 23.00.

Og så er det ellers tid til det, som BagerSålen gør bedst: de rammer landevejen med alle de nye sange i baggagen. Først er det hjemlandet der står for skud. Her er en liste over de kommende shows:

2 maj Posten, Odense
7 maj Pitstop, Kolding
9 maj Kulisselageret, Horsens
14 maj Musikcaféen, Århus
15 maj Walker, Middelfart
21 maj Lobby m Cola Freaks og Kim and The Cinders, Århus
22 maj The Rock, KBH
23 maj Surface (butikken!) m Cola Freaks og Kim and The Cinders, Århus kl 14.
23 maj Klub Stuka m Cola Freaks og Kim and The Cinders, Århus kl 20.

Og derefter skal bandet ud og spille festivaler i Frankrig og Spanien før sommer + ud på en turné i Tyskland og Benelux. “BLOODSKINBONES” udkommer i disse territorier i løbet af Maj og Juni. Tjek for mere info og opdateret turliste powersolo.dk.

LARS I LOMMEN OF WOLFKIN ARBEJDER PÅ NYE SANGE Som vi tidligere har beskrevet, er Wolfkin duoen splittet lidt op og blevet til en trio for nogen tid siden. Christian tog for et stykke tid siden en mere tilbagetrukket rolle (som siden er blevet til en udmeldelse i al venskablighed og mindelighed) og Lars-i-Lommens yndige og talentfulde søster, Line Vognstrup blev optaget som fuldgyldigt medlem i bandet. Med denne ændring har navnet “The Kin” (slægten) flydt lidt rundt i æteren som muligt nyt navn for gruppen, men det er der vist andre der hedder, så faktisk har bandet ikke rigtigt noget navn pt. Ydermere er trommeslageren, Peter Leth nu også en fast del af bandet, så det er i sandhed en gruppe in-flux. Ét er dog sikkert. Deres demoer til det nye album er fortræffelige og vi glæder os som små børn til at pladen bliver færdig. De første skridt blev taget i The Mopeds’ Gula Studios i Malmö over Påsken. Her barrikaderede Lars og Peter sig for at lægge alle rytmespor ned på bånd. Bulletinerne fra Sverige siger at det bliver legendarisk. Pladenindspilningerne fortsættes i Lars’ eget + Kondi Frost studiet her på Crunchy HQ. Glæd Jer folkens. Det bliver megasprödt.
DU SKAL UD OG DRIKKE FADØL De hyggelige Crisp-aftener fortsætter på Dyrehaven på Vesterbro. Det dejlige lille uprætentiøse, men alligevel småhippe åndehul fortsætter med at trække godtfolk til, og hver lørdag kväll kan du opleve Jessi og Yebos indbudte DJs rode igennem vinylsamlingerne (ingen cd’er!) og give den gas.
Her er programmet for resten af April:

18 Apr Snake & Jet’s Amazing Bullit Band: Baseball Dads Dirty Indie Bag!

25 Apr Kristian Leth (The William Blakes): Classic tracks from my collection!

Læs mere om djs’ne på crunchy.dk + Crisp på Facebook

De bedste hilsner i hele verden,

STINKY LOG

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s