From the Archives: Spröd Bulletin 12.05.2009 (Crunchy Newsletter in Danish) (by Yebo 13. May 2009)

Spröd Bulletin 12.05.2009

 

BETA SATANS MISHANDLEDE PIGER PÅ GADEN NU!
– det lyder værre end det er, men det er slemt nok endda
 

FREDSBÅDEN SAT I SØEN – IGEN! NU OGSÅ I VINYL-UDGAVE!!!
– stem på slangen og strålen og kom til LP-releasefesten!

CRUNCHY FROG PÅ SPOT 2009
– præ-fødselsdagsfest på Sway

POWERSOLOS TURNÉ ER STARTET
– ligger på High 5 med White Pony

HEAVY TRASH GASTRO-DOKUMENTAR

– klik, se, misund, slubr!

Åha – der er meget nyt under solen og ikke mindre end hele 2 herlige udgivelser i baggagen. Masser af live-lir og spandevis af livsnødvendig information. Lige hvad du har brug for her midt på ugen. Let’s go!
BETA SATANS MISHANDLEDE PIGER PÅ GADEN NU! Beta Satan har bedt en række gode artister om at kaste et hårdt, koldt blik på sangene fra “Girls”-albummet, og ud af dette er der kommet en håndfuld spændstige remixes. En yderst eklektisk blanding af ældgammel surf, kantet electronica og melankolsk indie. Lige noget for de skizofrene psykopater i Beta Satan. – Og dig.

De 5 bands som dekonstruerer, makulerer og molestrerer er The Tremolo Beer Gut, Marybell Katastrophy, Kim LAS + Niels Kristian Eriksen, Oliver North Boy Choir og Supertroels (Veto, Troels Abrahamsen). Alle komeptente kræfter som ikke er bange for at smøge ærmerne op.


GIRLS – MISTREATED AND REMIXED

Remix-samlingen er ude lige nu på DD – og en iPod uden den er noget Gnags. Så køb den nu!

Klicktrack.com kan du både købe remixene samt høre dem i deres skidefulde udstrækning.

Er du en iTunes-pige (m/k), så surf straks til din lokale iTunes storeli

Og hvis du er PLAY-bruger eller bare elsker TDC, så lån eller erhverv dig de labre tracks hos TDC Musik

– eller fuckit: køb den alle tre steder, yo! Du har råd og Beta Satan har brug for penge til mer crack.

FREDSBÅDEN SAT I SØEN – IGEN! NU OGSÅ I VINYL-UDGAVE!!! Alle der var til bob hunds koncerter i Danmark, oplevede også, som en kæmpebonus, Snake og Jet’s forbløffende men kugleskøre band. – Og havde ganske eksklusivt muligheden for at købe det nye album “PEACE BOAT” i en speciel – desværre fejlagtig – men til gengæld billig, temmeligt unik og allerede nu et totalt uopdriveligt collectors item – 150 g version af vinylen. Det var en fejl fra fabrikken, som nu imidlertid er blevet rettet. Det har naturligvis ingen indvirkning på den overlegne lydkvalitet, så alle der skaffede sig den første udgave, skal ikke græde snot over det. MEN – tadaaah – nu kan vi langt om længe genudsende “PEACE BOAT” i den ekstralækre 180 gramsudgave og med det fede PEACE BOAT-spil i det luksuøse gatefold papcover. Den du har ventet på. Den der har ventet på dig. Langt om længe skal I være sammen.


PEACE BOAT
(Click på coveret for at downloade Peace Boat-spillet som pdf, og for at lytte på herlighederne)

For at fejre vinylens komme inviterer Snake and Jet til vinylreleasefest på Jolene i Kødbyen, Kbh på Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 21. maj fra kl 17.00. Der er nogle gratis øllerter og pøllerter – og masser af muligheder for at lytte på pladen og spille “Peace Boat”. Senere spiller bandet live på Jolene’s Klub Johnnie. Det bliver swedigt-tron!

Ellers ligger numre fra den nye plade jo lunt og læggit på diverse lister, som I skal være så hjerteligt tvungne til at gå ind og stemme på. Stem på “Eat My Rolex” på Soundvenues High 5-liste og på “Sleeping Turtleneck” på Det Elektriske Barometer. Eller I får ingen p/øller på næste torsdag!

Da landets pladebutikker i disse krisetider er hunderæd for at indkøbe kvalitetsprodukter så *kan* det blive svært at finde vinyl-fætteren eller bare CD’en ude i landhandelen, så tøv ikke et øjeblik med at frekventere Vibrashop.com, hvor både CD og LP ligger klar til dig!

Hvis du hader vinyl, CD og alle former for fysiske produkter, så kan du ikke overraskende erhverve dig albummet som ren digital spirituel konstellation på diverse download sites. Spillepladen kan du som sagt finde ved at klikke på coveret ovenfor. Købe købe købe kan du gøre på enten Klicktrack.com, iTunes eller TDC Musik.

Lidt bonus-information og lidt sjau videum på nettet kan du finde ved at kigge på siden WE GOT IT!, Thomas Jet og Stefan Mylleager – manden bag “Peace Boat”-coveret – har gået i månedsvis og nørklet med at lave en animeret video til bibliotekerne. Den er faktisk rigtig fin og lydsporet er naturligvis SAJABB i lange baner (en alternativ lofi version af “Introducing” fra den nye plade, som du kan downloade g-g-gratis på sitet). Tjek også videoen bag videoen – vildt nok pillearbejde de har været igennem…

CRUNCHY FROG PÅ SPOT 2009 SPOT festivalen står for døren og igen i år er der masser af muligheder for at opleve spröde bands på slap line. Det drejer sig i år om Beta Satan, Snake and Jet, PowerSolo og Kim and The Cinders. For at gøre en lang historie kort, så se bare nedenstående flyer (for og bag) for alle vores fede tiltag!

 

Som den opmærksomme Spröd Bulletin-læser vil have bemærket, har vi 15-års jubilæum i år. Og som en tyvstart holder vi after party under SPOT på Sway (som der på flyeren står). Den rigtige jubilæumsfest har vi fastsat til den 5. september – så sæt et stort X i kalenderen på denne dag. Vi pønser på hvad og hvor og hvem – men det bliver i hvert fald fedt!

POWERSOLOS TURNÉ ER STARTET Så er PowerSolos DK-turné skudt i gang med et brag. Turné starten på Posten i Odense blev også bandets første show med Ibber fra Death To Frank Ziyanak bag tønderne. På USA-turen var det Yebo fra TBG og i fremtiden er der hooket op med en bred all star vifte af gode rytmejohns – så det eneste du kan vide dig sikker på er, at de to knogletynde vil stå i front når de rammer dig live ude i landet. Se opdateret turplan på PowerSolo.dk.


“Calling all assholes!” – Kix i form med Ibber i baggrunden.

Læs den favorable 5-stjernede anmeldelse af turstarten her, og kom så ud og støt dine PeberSvende.

Og nu hvor du allerede var inde og stemme på High 5 for lidt siden lagde du nok mærke til at White Pony featuring Kim Kix også ligger der og du stemte jo så selvfølgelig på det også… og dermed er denne sætning endnu en god redundans om den varme grød. STEM!

HEAVY TRASH GASTRO-DOKUMENTAR Heavy Trash samledes for nyligt i den originale Scandi-konstellation med Kim Kix på bassen, Yebo på trommerne og The Great Nalna på baritonguitar og satte kursen mod Sydamerika. På 10 dage blev der spiller 8 shows i Brasilien, Argentina og Chile.

Ud af dette kom der en serie spændstige koncerter, men også en fotoserie, som dokumenterer gruppens rejse med en gastronomisk vinkel i højsædet.


En lille forsmag på herlighederne. Ammenam!

Livsnydere som de er, nød bandet livet incl. eksotisk mad og rigeligt med drikkevarer. Gå flux til Crunchy Flickr-profil og se alle de dejlige fotos og den grådige trommeslagers begejstrede/sarkastiske/halv-funny kommentarer. Det er næsten en hel rejse i sig selv. GO FLICKR NOW.

HEY HOES – det var alt for nu – ha’ det!

CRUNCHY FROG

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s