From the Archives: Sterling International on tour with Black Kids in Germany (in Danish) (by crunchy.dk 19. November 2008)

Our beloved Sterling has just returned home from touring Germany and all the glitz and glamour that follows. They were in Germany playing with Black Kids and in support of their first album in English, Celebrations. Read on if you want to know about how Sterling International conquered the hearts of Germany and Black Kids… but beware it is unfortunately all in Danish.

Dag 1
Dette eventyr starter alt for tidligt i Novopop Studios, hvor et usædvanligt morgengnavent Sterling får læsset en minibus af usikker herkomst med gear (ja, det er branchens ord for instrumenter). Forud er gået to dage, hvor der er blevet øvet på jyde-engelsk, så kapslerne sprang i hænderne. Nu skal det afsløres, hvor stærkt man kan køre sydover, før dækkene smelter. Vi skal være i Gedser klokken 11, og den er allerede over 7.

Efter halvanden time med Diablo og ”ånden i glasset” på færgelejet går vi ombord i Prins Joachim (færgen, ikke manden desværre), og lader Tyskland komme til os iklædt wienerschnitzler og tynd færgekaffe. Da vi vågner igen, er vi i Berlin – byen, hvor mure er noget, man river ned. Vi stiller fluks op på den hip-und-happening-junge-sexy-klub Lido i byens legendariske punker-kvarter – vistnok det største spillested efter stadion. Black Kids har allerede dekoreret backstage-lokalet med tidens herretrusser i alle farver, og vi svarer igen ved at grovæde af deres bedste chips.

Chok: Lydmand sov under koncert!
Som ånden i glasset har spået tidligere på dagen (men som vi undrende har bagatelliseret), viser lydmandens ur desværre London-tid. Han sover derfor trygt, og vi må starte koncerten uden lyd i vores monitors (branchens ord for højttalere) – ja, tilmed uden strøm på dele af scenen. Til gengæld har vi masser af højt hår og store armbevægelser. Efter 15 minutter dukker en flov lydmand op og arbejdsraseriet begynder at give pote. Klubben driver nu af hochspannung und lebensgefähr på den gode måde, og resten af debutkoncerten går gudskelov som smurt i dr. Oetkers levertran.

Efter den veloverståede engelsksprogede koncertdebut opstår der selvfølgelig palaver om, hvor vores kostbare gear skal tilbringe natten. Her kommer vores fremragende vært, Kasper Find for alvor på banen. Han har forinden overværet koncerten sammen med Bjarke fra Lily Electric. Et band, som Kasper er manager for. De foreslår, at vi da bare kan smide gearet op i deres øvelokale. ”KØBT!” råber alle med stemmer, der minder om Jim
Morrisons i karrierens efterår. Så vi siger pænt farvel til vores nye venner i Black Kids og sætter kurs mod Prenzlauerbergs værtshuse og en velfortjent fejring af vores internationale debut.

Dag 2
Denne dag er Sterlings eneste rigtige fridag på touren. Vi formøbler den ved velovervejede opkøb af sovjetiske synthesizers, skateboards, herreundertøj og billig receptpligtig ansigtscreme. Bum! Vi bliver hurtigt enige om, at Berlins tomme ejendomme ligner det rette sted at placere Sterling-millionerne. Der er SÅ mange penge at tjene. Det er helt vildt. Desværre viser et hurtigt telefonopkald til Danmark, at Roskilde Bank i denne omgang har skrinlagt disse planer på vores vegne. Vi runder dagen af med en asiatisk risbuffet med ekstra ris plus kædedans og ølstafet til tonerne af AC/DC.

Dag 3
´GPS’en tunes ind på Hamborgs sagnomspundne Reeperbahn-kvarter, hvor helt OK orkestre, deriblandt The Beatles, har trådt deres børnestøvler før os. Vi har i alt tre jobs linet op her, og de to skal spilles i dag. Det er planen at indtage scenen på Café Makrele bevæbnet med akustiske guitarer, melodika og rumsterstang klokken 18, og efter råd fra kørecomputeren forlader vi Berlin i højt humør halvanden time for sent.

Ny viden: Hunde elsker Sterling!
Ved ankomsten har vores førstemand på tangenter og clairvoyance allerede uddrevet Makreles dæmoner (på grund af forældremøde kunne han ikke være med i Berlin, og er som den eneste ankommet rettidigt til spillestedet). Vi når end ikke at pudre vores trafikrelaterede siddesår, før de første toner strømmer ud af svælg og instrumenter. Publikum synes begejstrede over de nedbarberede Lars Lilholt-versioner af sangene. To hunde lunter logrende rundt og giver sig endda tid til at snuse Mads i skridtet i flere af pauserne mellem numrene. Det er ren råhygge. Begge hunde spørger, om vi ikke skal
være Myspace-venner, hvilket vi selvfølgelig enstemmigt accepterer på stedet.

Men alt godt har en ende, og vi må længere ned ad gaden til næste job. Vi bliver løbende tiljublet af læderklædte, karseklippede mænd, som vil have os med hjem og studere botanik. Den går bare ikke, for vi er hyret til at spille på en klub, som egentlig slet ikke er åbnet endnu. Stedets lydmand, der til forveksling ligner DJ Ötzi, har øjensynligt ikke haft tid til at udforske anlægget endnu. Derfor ser deres snit til at benytte vores koncert til at eksperimentere med laaaaaaangt delay og andre lækre presets i effektprocessoren. Vi giver svar på tiltale og spiller så punket, at det svider i øjenene. Aftenen slutter i selskab med vores tyske pladeselskabsfolk Jan og Michael, som insisterer på at vise os deres køleskabe – og som giver os lov til at sprede papirtynde liggeunderlag ud over hele deres hjem. Snork.

Vi skriver snart igen. Godnat, og send flere penge!

Dag 4
AUFSTEHEN!!! Således starter vores anden dag i hansestaden. Vores værter, Jan og Krümel, vækker os med vanlig tysk præcision, friskpresset espresso og endnu et stramt program. Første stop i dag er et endnu ikke færdigindrettet Beatlesmuseum, som skal være skueplads for en fotosession med jeres allezusammens rockband.

Den unge fremadstormende hot shot italiener-fotograf Giovanni synes, at han mangler billeder af Sterling i sit portofolio, før hans lykke for alvor er gjort. Og som de gode samfundshjælpere vi er, stiller vi op uden spørgsmål. Naturligvis! Resultatet foreligger endnu ikke, men det er med garanti noget med alvorlige unge mænd, der skuer mod horisonten. Og ser seje ud. Og stærke. Rrrroaarr. Herefter krabber vi på café for at indtage latte og kringle, før turen går videre til radio-interview. Yumyum.

Et par timer senere vælter vi mætte og tilfredse ned fra vores café-stole og ind på Byte.FM (en radiostation med ca 30.000 lyttere i timen). Radiostationen sender fra en enorm bunker fra Anden Verdenskrig. Den største vi har set, og det siger ikke så lidt. Vi skal underholde med en akustisk udgave af Love Uranium (som under pseudonymet Lyssværd har huseret på P3 i Danmark) og tale løst og fast om stort og/eller småt. Det hele er overstået hurtigere end I kan sige ’Schinken-käse-schnitzel-aus-wiener-art-mit-obst-und-gemüse’, men ret så meget mere underholdende faktisk – hvis vi selv skal sige det.

Lige om hjørnet ligger spillestedet ‘KNUST’, hvor vi senere skal give aftenens koncert. Med med lommerne fulde af selvtillid dribler vi backstage og nyder en god bøf, før vi skal lege ”dumme-tunge-ting-ud-af-grimme-bil-og-op-på-vidunderlige-scene”-leg. Vi får tourens bedste lyd på Oles tromme-tam, som gavmildt tildeles stedets lyd-kvindes opmærksomhed i henved 20 minutter. Dette efterlader ikke så meget tid til hverken at kæle eller tænde for alle de andre ting, der trods alt også spilles lidt på. Det kommer dog ikke til at stå i vejen for drengene fra St. Erlings rocklokomotiv, og vi spiller, så taget letter og Mads endnu engang forstuver foden. Av-av, den var værre. Men vores tyske booker rå-elsker alt, hvad han ser og hører ved koncerten og lover os på stedet en 14 dages tur i Tyskland til februar.

I aften kan vi ikke blive og feste, thi vi er ventet i München og må videre med det samme. Vi krammer således pænt farvel til vores nye Hamborg-venner Jan og Krümel, og sværger ved alt, vi har kært at vende tilbage efter nytår. Vi når kort at konstatere, at vores minibus kan være i traileren bagpå Black Kids’ store tourbus, før vi i skiftehold starter den 800 km lange tur sydpå. So long Hamburg, we love you.

Dag 5
Ved solopgang ruller vi ind i den Bayerske hovedstad – pludselig iklædt lederhosen, seler og krydderpølse. Dørene åbnes foran hotellet, der straks begraves i restmühl og tomme RedBull-dåser, og vi starter dagen, som vi plejer derhjemme – med en lur. Showtime (som Julie Steincke har lært os, at det hedder) er klokken 21, så vi kan snildt nå at hvile ud efter nattens strabadser. Yeah.

Her i München hedder klubben ”59:1″, og er sjovt nok placeret i noget, der minder om et indkøbscenter. Vi gætter på, at stedet tidligere har fungeret som center-pub. De er skøre, de germanere. Det kunne vi aldrig finde på i Danmark, vel? Men det er skam et fint sted, ret punket i betrækket, og vores tyske promoter-forbindelse Jürgen hjælper os godt på plads. Jürgen er en munter herre med stålgråt Paul McCartney-hår, hvis claim-to-fame indenfor promotion sært nok er en fortid som tour-manager for et omrejsende Riverdance-show. Han taler engelsk som et tysk repetergevær fra krigen og er i dag særligt glad, da han skal sætte ”Crazy Champion” op i en nær fremtid. Der går ikke længe, før vi tilfældigt finder ud af, at han også skal sætte ”Tracy Chapman” op, så han skal nok komme til at spise kirsebær med de store en dag. Skål!

Til lydprøven overrasker Anders Bækgaard aka Mulle med en spændende ny baslyd, der mest af alt lyder som en helikopter med alvorlige maskinproblemer. Det viser sig heldigvis at være teknikken og ikke ungtyren med det lækre hår, der har problemer. Og da Mads har fået barberet underbenet og sat sportstape på, kan endnu et job gennemføres i fin stil. De kan sgu lide os, de tyskere. Men tiden flyver jo afsted, når man er så tæt på ækvator. Før vi ved af det, har vi tømt en kummefryser med øl og underholdt Black Kids dansktalende manager med anektdoter og Gasolin’-fællessang den ganzen Nacht.

Dag 6
Sidste dag med koncert er i Köln, og vi kører opstemte mod nordvest fra morgenstunden. Puha, det er også en lang tur, og vi fordriver tiden med diskussioner omkring mulighederne i en verdensomspændende naturalie-baseret økonomi med roen i centrum. Den europæiske fælles-roe ville stå stærkt, er der enighed om. Men lige så snart visionen om en ny og bedre verdensorden materialiserer sig for os, skal vi tjekke ind på vores hotel. Vi er der simpelthen allerede, hva’ gi’r I?

Vi fortsætter direkte til spillestedet, der denne gang bærer navnet ”Die Werkstatt”. Vi gætter på, at det engang har fungeret som fabrik, og koncerten skal foregå i en temmelig stor hal. Under lydprøven går det op for os, at vi er blevet bestjålet i München, og der mangler således en kuffert indeholdende Oles trommestikker, ørepropper og ravsmykker samt en vadsæk med Jonas’ underbenklæder. Donnerwetter! Black Kids træder for alvor i karakter her og tilbyder venligt, at vi kan låne, hvad vi mangler hos dem. Eller rettere, at Ole kan. Men det er også nok til, at vi kan gennemføre koncerten, der bliver spillet for en fyldt sal. Det er uden tvivl turens mest velspillede job, og publikum er vilde med os. De siger det ikke, men det er de – vi ved det. Dels fordi Black Kids forsanger under deres show til stor, stor jubel proklamerer ”I’ve got a huge boner for Sterling International”, dels fordi der handles for vildt i merchandise-boden.

Bagefter bliver vi inviteret til fest i Black Kids tourbus, hvor vi iklædt sorte kapper og ret naturtro hestemasker fejrer succesen i fællesskab til den lyse morgen. Yipee.

Dag 7
Nattens ståhej til trods er vi tidligt oppe – denne gang takket være tourmanager in spe Mikkel Hein aka Ham-Duk. Han har flot været bestyrer af keyboard-butikken turen igennem, og uden nævneværdig konkurence vinder han prisen som ”mest tjekkede medlem af truppen”.

Ud på eftermiddagen når vi sidste tank før grænsen, hvor vi på samme tid mod- og velvilligt skal tage afsked med Tyskland. Stablen af værdikuponer fra Autobahns toilet-monopol ‘Sani-Fair’, der turen igennem har ophobet sig i bussens forrude, veksles til gaver tiltænkt pigerne derhjemme.

Da den lille Fiat Ducato øjeblikke senere passerer grænsen til Danmark, sms’es der, så vablerne springer: “Red sengen! Smør frikadelle-panden! Vi er snart hjemme!”

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s